At blive optaget som broder i Cirkel-Ordenen kan sammenlignes med et livslangt kursus – et forløb, der ikke kan gennemføres på en uge, en måned eller et år. Derfor omtales frimureren ofte som et søgende menneske, der bestræber sig på at forstå livets mening på godt og ondt.
Det frimureriske tankesæt er omfattende og kan ikke tilegnes på én gang. Læren må tilegnes skridt for skridt. Af samme grund er Cirkel-Ordenens Johannesloge opdelt i tre grader.
Som broder i Cirkel-Ordenen lærer man, at uden kærlighed, omsorg og barmhjertighed – samt ydmyghed og hengivenhed – kommer vi ingen vegne i den kongelige kunst. En kunst, der foreskriver klarhed i tanke, ord og handling.
Vi skal være åbne og ærlige, ikke mindst over for os selv og vores egne fejl. Vi skal udvise næstekærlighed og stræbe efter at være et godt og lysende eksempel på, hvad en levende bevidsthed kan give af indre og ydre styrke.
Hvad betyder det humanitære?
Slår man ordet humanitær op i Nudansk Ordbog, defineres det som “menneskevenlig” – med rod i middelalderlatin og begrebet humanitet, der betyder menneskelighed.
Men hvad er menneskelighed egentlig? Og hvad gør et menneske menneskeligt?
Sætter man ordet med foran menneskelighed, får begrebet en klarere betydning. Medmenneskelighed defineres som evnen til at vise kærlighed til andre mennesker – også over for dem, man er uenig med eller føler modstand imod.
For at kunne være medmenneskelig må vi lære at kende os selv. Det er et arbejde, som kan fortsætte hele livet. Ofte tror vi, at vi kender os selv – men erkendelsen af, at vi i virkeligheden ved meget lidt, kan være begyndelsen på ægte indsigt.
Den græske filosof Sokrates svarede uden tøven ja på spørgsmålet om, hvorvidt erkendelsen af vores uvidenhed kan hjælpe os. For først når vi erkender, at vi intet ved, kan vi begynde forfra og opbygge viden fra et mere sandt fundament.
Vores liv er bygget på et fundament, formet af vores opvækst og påvirkninger gennem livet. Disse påvirkninger stammer blandt andet fra:
- hjemmet
- venner og omgangskreds
- skolen
- samfundet
Derfor er det vigtigt at kende sig selv – både sine potentialer og sine begrænsninger. Potentialerne skal dyrkes, og begrænsningerne bør udfordres, så langt det er muligt.
At erkende sig selv uden beklagelse og med ærlighed er et afgørende skridt. Når man ser oprigtigt på sine evner og begrænsninger, kan man finde sin plads i den større sammenhæng og begynde vandringen ad sin egen vej.
I den proces kan en logeaften være en værdifuld hjælp til selvhjælp.
Når man erkender sig selv – med fejl, følelser og manglende viden – opnår man det overskud, der gør det muligt at hjælpe andre. Heri ligger kernen i det humanitære frimureri.
Anvendes disse grundlæggende livsregler i praksis, øges livskvaliteten – ikke blot for én selv, men også for ens medmennesker. Den frimureriske lære har først reel værdi, når den leves i det virkelige liv og bidrager til balance og harmoni i hverdagen.
Cirkel-Ordenens Johannesloge bygger på en mere end hundredeårig grundidé, forankret i Den Forenede Storloge af Englands Book of Constitutions fra 1723 samt de gamle landemærker.
