
At blive optaget som broder i Cirkel-Ordenen er som et kursus for livet – et kursus, der ikke kan gennemføres på en uge, en måned eller et år. Derfor omtales en frimurer også som et søgende menneske, der søger at forstå livets mening på godt og ondt.
Det frimureriske tankesæt er så omfattende, at læren ikke kan erhverves på én gang, men må tilegnes skridt for skridt. Gennem Johanneslogens tre grader instruerer vi brødrene i grundlæggende moralske principper, uden at gøre krav på monopol på disse, da de i deres essens er fælles for alle mennesker.
I Cirkel-Ordenen præsenteres principperne gennem en særlig metode. Det er ikke de moralske principper i sig selv, men systemet, der er karakteristisk for frimureriet.
Som frimurere anvender vi allegoriens og symbolikkens gamle metode til at belyse moralske sandheder. Menneskets forhold til det guddommelige udtrykkes gennem ceremoniel symbolik, som ved optagelser og instruktioner præger sind og hukommelse.
Allegori og symbolik har den egenskab, at de på samme tid skjuler og åbenbarer det, der symboliseres. Det, som åbenbarer sig for det indre syn, er skjult for det fysiske øje.
I umindelige tider har optagelse som frimurer været betinget af troen på Guds eksistens. En frimurer er derfor forpligtet til aldrig at handle imod sin samvittighed. Religion er en privat sag, forudsat at man tror på universets altstyrende mester.
Frimureren lærer at betragte sig selv som en byggesten i menneskehedens åndelige tempel og har pligt til løbende at forædle sin karakter. Det kræver en bevidst justering af tanker, følelser og handlinger.
En frimurer er forpligtet til ikke blot at tro på, men også at udøve praktisk solidaritet og dermed leve i harmoni med sine medmennesker.
Frimureriet er hverken en kirke eller en religion. Det er en sammenslutning af mennesker, der vedkender sig troen på et skabende princip.
Ved at lægge vægt på en naturlig moral søger Cirkel-Ordenen at inspirere brødrene til at praktisere ordenens grundprincipper i det daglige liv ved at bringe fornuft og samvittighed sammen. Denne balance fører til et bedre liv – både for én selv og for ens medmennesker.
At træde ind i logen og tage plads blandt sine brødre og ligemænd giver mange en uforklarlig følelse af ro, tryghed og gengældt tillid – en følelse, der kun sjældent opleves andre steder.
Frimureriet kan betragtes som et personligt system og omtales ofte som en livsstil, der hos den enkelte broder udvikler sig til en personlig livsholdning.
Som broder i Cirkel-Ordenen lærer du, at uden kærlighed, omsorg, barmhjertighed, ydmyghed og ærlighed kommer vi ingen vegne i den kongelige kunst – en kunst, der kræver klarhed i tanke, ord og handling.
Anvender man disse fundamentale livsregler i praksis, øges livskvaliteten – ikke blot for én selv, men også for omgivelserne. Frimureriets lære har først værdi, når den omsættes til handling i det virkelige liv.
Cirkel-Ordenen lægger stor vægt på rummelighed og respekt. Vi gør derfor meget for, at ordenens aktiviteter svarer til brødrenes forventninger og behov.
Frimureriet er hjørnestenen i ordenens virke, og på over halvdelen af logeaftenerne afholdes optagelser, instruktion eller logemøder. På de øvrige aftener har brødrene mulighed for at præge fællesskabet gennem udvalgsarbejde.
Udvalgene arrangerer aktiviteter til glæde for brødrene, deres familier og ikke mindst enker efter afdøde brødre. Dette samvær er en væsentlig del af Cirkel-Ordenens drivkraft og ånd.
Vi respekterer hinandens holdninger og erkender, at det, som for én er en evig sandhed, ikke nødvendigvis er det for en anden.
Derfor er det afgørende, at ordenens lære ikke forbliver teoretisk, men omsættes til en livsholdning, der præger den daglige færden.
Når vi mødes som brødre, mødes vi som ligemænd – uden hensyn til stilling eller økonomisk formåen. Livsvisdom findes i mange former og kan komme fra alle.
Spørger man brødrene, hvad de får ud af broderskabet, lyder svarene blandt andet:
- Jeg får inspiration til en rigere tilværelse gennem arbejdet med mig selv.
- Jeg oplever rummelighed og føler mig altid velkommen.
- Jeg møder mennesker fra alle samfundslag i et ligeværdigt fællesskab.
- Jeg sætter pris på den unikke blanding af det frimureriske og det sociale.
- Jeg deltager så ofte jeg kan i de selskabelige og kulturelle aktiviteter.
- Jeg lærer både mine gode og mine mindre gode sider at kende.