Ingen kan med sikkerhed hævde at kende alle detaljer, der i 1717 førte til det, vi i dag kender som det moderne frimureri. Én ting er dog sikker: mange kilder, særligt fra oldtiden, har bidraget til udviklingen af det spekulative frimureri.
Indvielsesritualer fra det gamle Egypten, den jødiske Kabbala samt alkymien – også kendt som de hermetiske videnskaber – har haft stor betydning for mange af de tanker, som frimureriet bygger på. Flere af oldtidens hemmelige selskaber og mysteriesamfund har således på det esoteriske plan været vigtige bidragydere.
Men hvad betyder ordet frimurer egentlig? Mange har forsøgt at besvare dette spørgsmål. Historikere er dog i dag overvejende enige om, at betegnelsen stammer fra de murere, der opførte de gotiske katedraler i 1300-tallet.
Disse murere var frie i den forstand, at de – i modsætning til andre håndværkere – frit kunne rejse rundt og tilbyde deres arbejdskraft, hvor der var behov for den. For at beskytte faget mod fuskere og bedragere indførte man løsenord, tegn og ritualer, som kun de rette murere kendte.
Ritualerne blev opdelt i grader – lærling, svend og mester. Ved begyndelsen af et byggeri opførte mesteren en lille stråtækt hytte, en såkaldt lodge, hvor man mødtes før og efter arbejdsdagen. Her blev de øvrige murere eksamineret i de hemmelige tegn og ord.
Med tiden forsvandt behovet for denne form for arbejdsfællesskab. Langsomt begyndte man derfor at optage personer, som ikke var uddannede murere. Logerne udviklede sig til at blive samlingssteder for mænd med åndelige, humanitære og kulturelle interesser.
De operative loger blev dermed til spekulative loger – bestående af mænd, der sjældent havde haft en murske i hånden, men som arbejdede med moralsk og åndelig udvikling.
Den 24. juni 1717 – Sankt Hans dag – mødtes fire spekulative loger i London på værtshuset Goose and Gridiron Inn og dannede verdens første storloge. Denne storloge blev moderloge for de mange loger, der fandtes i England.
Logerne var opdelt i tre grader: lærling, svend og mester. Alle frie mænd, som ikke var straffede eller alvorligt handicappede, kunne optages – uanset rang eller stand. Det eneste krav var troen på en Gud som altings ophav, den såkaldte Altstyrende Mester.
Frimureriet var – og er – ikke et filosofisk system, men snarere et etisk og menneskeligt holdningsmønster. Grundlaget er arbejdet med værdier som kærlighed, tolerance, lighed og broderskab.
Præsten James Anderson, forfatter til den første konstitutionsbog fra 1723, beskrev idealet for en frimurer således:
“En frimurer er gennem sit tilhørsforhold forpligtet til at adlyde den moralske lov. […] De skal være gode og sandfærdige mennesker af ære og hæderlighed, uanset hvilken tro eller overbevisning de måtte have. Således bliver frimureriet et samlingspunkt og et middel til sandt venskab mellem mænd, som ellers måtte forblive adskilte.”
Denne grundtanke efterleves den dag i dag – uanset hvilket frimurersystem der er tale om.
I Danmark blev den første dokumenterede loge indviet i 1744 under navnet Zorobabel, som stadig eksisterer. Gennem 1700- og 1800-tallet opstod adskillige loger, og i 1883 blev Cirkel-Ordenen grundlagt.
